Koldfront Angstnarkoman Lyrics

[Vers 1: Pede B]
Jeg kommer hjem ser min ven sove på min sofa
Med et par helt væk øjne som var han borte i koma
Han havde en nøgle så han skyndte sig herind
Lå der med blod på sit tøj, på sit øre og sin kind
Jeg rev ham forvirret op han sagde jeg sku vente med det
Lå der med flækket læbe, arret fjæs og knækket næse
Eneste homie ville var bare at sove det bort
Vi kaster os selv ud i ting der gør vi får det hårdt
Jeg tænke OK mester vil sove det væk
Lod ham læg' og chill og tænkte ik mere over det shit
For drenge er drenge og det ballade fra starten
Men det her var tirsdag formiddag og sku ik fredag aften
Hårdt blæst, rowdy knægt til morgenfest
Mandagsbrandert der endte med glasskår og tæsk
Ville aldrig spille hellig for vi i den samme båd
Jeg syns' bare det pisse væmligt' når vi ik er bange for noget

[Omkvæd: StikOp]
Vi har alle brug for noget at være bange for
Et sted vi kan parkere vores tanker
Når verden blir for trist og triviel
Og så stopper vi ik før vi blir bange for os selv - X 2

[Vers 2: StikOp]
Jeg møder hende på gaden, ser straks at der er noget galt
Vildt blik i øjnene, stemmen lettere grådkvalt
Pupillerne flakker hun speedsnakker ord i en køre Griber fat om begge mine skuldre ber mig høre
Hvad hun har oplevet på sin vej herhen
Og det hun fortæller lyder sygt må jeg erkende
Skænderi i kiosken, en mod fem
Så hun prøver at lægge sig imellem for at dæmpe dem
Men det eskalerer, hun gør kun ondt være
Fornuft har trænge kår, når det handler om ære
Ud på gaden igen lettere forslået
Blir hun anråbt af en mand der tydeligvis vil hend' noget
Tilsyneladende psykisk syg så hun forbarmer sig
Sætter sig ved hans side, han gir hende en krammer der
På et split sekund blir til et kvælertag, og trækker en kniv
For anden gang idag frygter hun for sit liv
Klart hun er rystet og ik fatter hvad der sker
Men når jeg hører hende fortælle er der én ting hun overser
Hun tror det er skæbnebestemt det hun beskriver
Jeg ved hun opsøger den slags situationer for at mærke hun lever

[Omkvæd]

[Mellemstykke: Marko]
Kæmp eller flygt hva' din største frygt
Når resten finder vej og tænder gnisten i dig
Gennem krop og sjæl rammer vinteren igen
Kan du kende dig selv, kan du kende dig selv - X 2

[Omkvæd]